Fitness og træning
Proteinløsninger til træning, restitution og muskelopbygning
Mange ønsker at blive stærkere, opbygge muskelmasse eller forbedre deres kropssammensætning.
Selvom styrketræning er den vigtigste stimulans for muskelvækst, spiller ernæringen en afgørende rolle for at opnå de bedste resultater.
Protein – musklernes byggesten
Protein bidrager til vedligeholdelse og opbygning af muskelmasse. Når du styrketræner regelmæssigt, øges kroppens behov for protein for at understøtte muskelrestitution og muskelopbygning. Forskning tyder på, at personer, der styrketræner med henblik på muskelopbygning, kan have gavn af et dagligt proteinindtag på omkring 1,6–2,2 gram protein pr. kg kropsvægt.
Er protein-timing vigtigt?
Mange har hørt om det såkaldte "anabole vindue" – idéen om, at protein skal indtages umiddelbart efter træning for at opnå effekt. Nyere forskning peger dog på, at det samlede daglige proteinindtag er vigtigere end præcis timing. Det kan være en fordel at fordele proteinindtaget jævnt over dagens måltider for at understøtte muskelproteinsyntesen. Hvis du træner på tom mave, kan det dog være relevant at indtage protein relativt kort tid efter træning.
Kreatin – et af de bedst dokumenterede kosttilskud
Kreatin er et naturligt stof, som findes i kroppens muskler og i mindre mængder i fødevarer (kød og fisk). Kreatin hjælper kroppen med hurtigt at gendanne energi under korte og intensive aktiviteter, såsom styrketræning.
Anbefaling fra Fødevarestyrelsen siger 3 g kreatin/dag eller 0,05 g kreatin/kg/dag
Vores produkter er udviklet med fokus på:
Høj proteinkvalitet
Understøttelse af restitution og muskelvedligeholdelse
Fleksibel anvendelse før og efter træning
Praktiske løsninger til en aktiv livsstil
ADOZAN Produkter
Vi anbefaler følgende produkter ved fitness og træning
Adozan tilbyder en serie af proteinprodukter, som kan anvendes før eller efter træning samt integreres i hverdagen – fra proteinberigelse af mad og drikke til produkter med kreatin eller kulhydrater, der understøtter restitution og præstation.
De smagsneutrale formuleringer gør det nemt at tilpasse proteinindtaget uden at gå på kompromis med smag eller anvendelsesmuligheder.

Adozan VitalKlar
57 % kulhydrater / 43 % protein
Adozan VitalKlar indeholder både protein og kulhydrater, som bidrager til restitution og genopfyldning af energilagre efter træning. Det transparente og smagsneutrale proteinpulver gør det nemt at øge energi- og proteinindtaget som en del af en aktiv livsstil.

Adozan Protein+
99 % protein / 1 % kulhydrater
Adozan Protein+ er et proteinpulver med høj proteinkvalitet, som nemt kan røres i kolde og lune retter og drikke. Produktet tåler temperaturer op til 75 °C og egner sig godt til fx yoghurt, shakes og kartoffelmos.

Adozan Protein+ Hot
99 % protein / 1 % kulhydrater
Adozan Protein+Hot er udviklet til varme retter og drikke og tåler kogning samt temperaturer op til 100 °C. Egner sig særligt godt til fx supper, sovs, grød og varme drikke.



