Hvorfor falder appetitten med alderen?

Hvorfor falder appetitten med alderen?


Har du mistet appetitten med alderen?

Du er langt fra den eneste.
Rigtigt mange ældre har svært ved at spise nok til, at kroppen har det, den skal bruge.
Det skyldes, at appetitten falder med alderen.
Faktisk ændrer appetitten sig hele livet, og her prøver vi at give sig svaret på spørgsmålet:

Hvorfor mister man appetitten, når man bliver ældre?

Det handler bl.a. om hormoner.

Din hormonbalance har stor indflydelse på din sult.
Det samme har søvn, fysiske aktivitet og endda følelser. Men hormonerne spiller rigtigt meget ind.

Med alderen sker en forandret balance i de appetit-regulerende hormoner samt hormonerne, som styrer mæthedsfornemmelse. Dette omtales i litteraturen ofte som "anorexia of aging". 

Kroppens insulinniveauer stiger også som følge af nedsat muskelmasse. De høje cirkulerende insulinniveauer bidrager også til mæthedsfølelsen (Hessov, I. & Jeppesen, P.B., 2011).

 

Mavesækken mister elasticitet

Udover hormonforandringerne mister vævet i mavesækken også noget af sin elasticitet. For nogle betyder det, at de føler sig mætte hurtigere, ganske enkelt fordi mavesækken ikke længere kan udvide sig, når der kommer mad ned i den.
Derfor vil de helt automatisk spise mindre end før, og dermed også lige så stille tabe sig i vægt (Hessov, I. & Jeppesen, P.B., 2012).

Medicin har indflydelse på appetitten

I takt med alderen stiger også behovet for medicin for rigtigt mange mennesker.
Nu begynder et langt livs slid at kunne mærkes og føles på kroppen, og det er langt fra unormalt, at skulle tage forskellige former for medicin, for at trives bedst muligt.
Medicin har stor indflydelse på din appetit. Noget medicin får smagssansen til at ændre sig, andet medicin ændrer på spytproduktion og sådan kan medicin på mange forskellige måder have en indvirkning på din appetit.

Derudover findes flere præparater, som ikke må indtages sammen med mad, fx. Levodopa medicin, som ikke må indtages sammen med proteiner. Dette betyder, at det kan være et puslespil og kræve planlægning og overskud at få medicin og madindtagelse til at gå op.

 

Derfor er det vigtigt, at ældre får nok næring

Men manglende appetit fører ofte til utilsigtet vægttab. Vægttabet medfører dårlig sårheling, tab af muskelvæv, større risiko for tryksår, hyppige infektioner, dårlig almen tilstand og forringet livskvalitet. Resultatet bliver i mange tilfælde nedsat funktionsevne, flere fald og længere indlæggelsesforløb (Kost og ernæringsforbundet & Arla, 2014).

Kroppen har brug for næringsstofferne til at opretholde de processer, der holder dig rask, så selvom din appetit ikke er stor, er det vigtigt, at du får den næring, din krop har behov for.

Hvordan kan Adozan hjælpe dig?

 

Når man er småtspisende, er det vigtigt, at den smule man indtager, giver så meget næring som muligt, men samtidig er lækker. Derfor har Adozan udviklet smagsneutrale pulvere, som kan tilsættes i den mad, man i forvejen spiser, fordi maden kun nærer, hvis den rent faktisk bliver spist.

Derfor har vi gjort det så nemt at bruge Adozan.

 

Kilder:

Arla, 2014. Underernæring. Kost & Ernæringsforbundet 

Hessov, I. & Jeppesen, P.B, 2012, Klinisk Ernæring